Sigrdrķfumįl
Sigvržr reiž vp a Hindarfiall oc stefndi svžr til Fraclandz; a fiallino sa hann lios mikit, sva sem eldr brynni, oc liomaži af til himins. Enn er hann com at, ža stož žar scialdborg oc vp or merki. Sigvržr gecc i scialdborgina oc sa, at žar la mažr oc svaf mež ollom hervapnom; hann toc fyrst hialminn af hofži hanom, ža sa hann, at žat var kona. Brynian var fa/st, sem hon veri holdgróin; ža reist hann mež Gram fra ha/fvžsmįt bryniona igognom nižr oc sva vt igognom badar ermar. Ža toc hann brynio af henne, enn hon vacnadi oc settiz hon vp oc sa Sigvrž oc melti:
1  5	«Hvat beit brynio? hvi brį ec svefni? hverr feldi af mer fa/lvar na/žir?» Hann svaraši: «Sigmvndar bvrr, sleit fyr scommo hrafns hrelvndir hiorr Sigvržar.»
2  4	Hon qvaž: «Lengi ec svaf, lengi ec sofnož var, long ero lyša le; Ožinn žvi veldr, er ec eigi mattac bregša blvnnsta/fom.»
Sigvržr settiz nižr oc spvrži hana nafns. Hon toc ža horn fvlt miažar oc gaf hanom minnisveig:
3  4	«Heill dagr, heilir dags synir, heil nott oc nipt! oreižom a/gom litiž ocr žinig oc gefit sitiondom sigr!
4  4	Heilir esir, heilar asynior, heil sia in fiolnyta fold! mal oc manvit gefit ocr merom tveim oc lecnishendr, mežan lifom!»
Hon nefndiz Sigrdrifa oc var valkyria. Hon sagši, at tveir konvngar boršvz: het annarr Hialmgvnnarr, hann var ža gamall oc inn mesti hermažr, oc hafši Ožinn hanom sigri heitiž; enn
	annarr het Agnarr Avžo brožir, er vetr engi vildi žiggia.
Sigrdrifa feldi Hialmgvnnar i orrostonni; enn Ožinn stac hana svefnžorni i hefnd žess oc qvaž hana aldri scyldo sižan sigr vega i orrosto oc qvaž hana giptaz scyldo. «Enn ec sagšac hanom, at ec strengdac heit žar i mot at giptaz ongom žeim manne er hrožaz kynni.» Hann svarar oc bižr hana kenna ser speki, ef hon vissi tižindi or ollom heimom. Sigrdrifa qvaž:
5  5	«Biór fori ec žer, brynžings apaldr! magni blandinn oc megintķri; fvllr er hann lioža oc licnstafa, godra galdra oc gamanrvna.
6  4	Sigrvnar scaltv kvnna, ef žv vilt sigr hafa, oc rista a hialti hiors, svmar a vetrimom, svmar a valba/stom, oc nefna tysvar Ty.
7  4	Ųlrvnar scaltv kvnna, ef žv vill annars qven velit žic i trygd, ef žv trvir; a horni scal žer rista oc a handar baki oc merkia a nagli Na/ž.
8  4	Fvll scal signa oc viš fari sia oc verpa la/ki i la/g; ža ec žat veit, at žer veržr aldri meinblandinn miožr.
9  4	Biargrvnar scaltv kvnna, ef žv biarga vilt oc leysa kind fra konom: a lofa scal žer rista oc of ližo spenna oc bižia ža disir dvga.
10  4  7	Brimrvnar scaltv rista, ef žv vilt borgit hafa a svndi seglma/rom; a stafni scal žer rista oc a stiornarblaži oc leggia eld i įr; era sva brattr breki ne sva blįr vnnir, žo komztv heill af hafi.
11  4	Limrvnar scaltv kvnna, ef žv vilt locnir vera oc kvnna sįr at sia; a berki scal žer rista oc a badmi višar, žeim er lvta a/str limar.
12  4  7	Malrvnar scaltv kvnna, ef žv vilt, at mangi žer heiptom gialdi harm; žer vm vindr, žer vm vefr, žer vm setr allar saman a žvi žingi, er žiožir scolo i fvlla doma fara.
13  4  7	Hvgrvnar scaltv kvnna, ef žv vilt hveriom vera gešsvinnari gvma; žer of réš, žer of reist, žer vm hvgši Hroptr af žeim legi, er leciž hafdi or ha/si Heiddra/pniss oc or horni Hoddrofnis.
14  4	A biargi stož mež Brimis eggiar, hafdi ser a hofši hialm; ža melti Mims ha/fvž frožlict iž fyrsta orš oc sagdi sanna stafi.
15  5	A scildi qvaž ristnar žeim er stendr fyr scinanda goši, a eyra Įrvacrs oc į Alsvinnz hófi, a žvi hveli er snyz vndir reiž Hrvngnis, a Sleipnis tonnom oc a sleža fiotrom,
16  5	A biarnar hrammi oc a Braga tvngo, a vlfs klóm oc a arnar nefi, a bložgom vengiom oc a brvar spordi, a la/snar lófa oc a licnar spori,
17  5	A gleri oc a gvlli oc a gvmna heillom, i vķni oc virtri oc vilisessi, a Gvngnis oddi oc a Grana briosti, a nornar nagli oc a nefi vglo.
18  5	Allar vįro af scafnar, žer er vįro a ristnar, oc hverfšar viž inn helga miož oc sendar a viža vega; žer ’ro mež asom, žer ’ro mež alfom, svmar mež visom va/nom, svmar hafa mennzkir menn.
19  5	Žat ero bocrvnar, žat ero biargrvnar oc allar a/lrvnar oc metar meginrvnar hveim er žer knį oviltar oc ospilltar ser at heillom hafa; niottv, ef žv namt, vnz rivfaz regin.
20  4	Nv scaltv kiosa, alls žer er costr vm božinn, hvassa vapna hlynr! sa/gn eža ža/gn hafdv žer sialfr i hvg; a/ll ero mein of metin.»
21  4	Sigvržr qvaž: «Munca ec floia, žott mic feigan vitir, emca ec mež bleyži borinn; įstrįž žin ek vil oll hafa sva lengi, sem ec lifi.»
22  4	Sigrdrifa qvaž: «Žat rež ec žer iž fyrsta, at žv viž frondr žina vammala/st verir; sižr žv hefnir, žott žeir sacar gori, žat qveža da/žom dvga.
23  4	Žat rež ec žer annat, at žv eiž ne sverir nema žann er sažr se; grimmar limar ganga at trygšrofi, armr er vįra vargr.
24  4	Žat rež ec žer žrižia, at žv žingi a deilit viž heimsca hali; žviat osvižr mažr letr opt qvežin verri orž, enn viti.
25  4  7	Alt er vant, ef žv viž žegir, ža žiccir žv mež bleyži borinn eža sonno sagžr; hettr er heimis qvižr, nema ser gošan geti; annars dags lattv hans a/ndo farit, oc la/na sva lydom lygi.
26  4	Žat rež ec žer it fiorža, ef byr fordoža vammafvll a vegi, ganga er betra, enn gista se, žott žic nott vm nemi.
27  4	Forniosnar a/go žvrfo fira synir, hvars scolo reižir vega; opt ba/lvķsar konor sitia bra/to ner, žer er deyfa sverž oc sefa.
28  4	Žat rež ec žer it fimta, žottv fagrar ser brvdir beckiom a, sifia silfr latažv žinom svefni raža, teygiattv žer at cossi konor.
29  4	Žat rež ec žer it setta, žott mež seggiom fari a/lžrmįl til a/fvg, drvckna deila scalattv viž dolgvižo; margan stelr viti vķn.
30  4	Sennor oc a/l hefir seggiom verit morgom at móžtrega, svmom at bana, svmom at ba/lstofom; fiolž er žat er fira tregr.
31  4	Žat rež ec žer it sia/nda, ef žv sacar deilir viž hvgfvlla hali, beriaz er betra enn brenna se inni a/žstofom.
32  4	Žat rež ec žer it įtta, at žv scalt viž illo siį oc firraz fleržarstafi; mey žv teygiat ne mannz cono, ne eggia ofgamans.
33  4	Žat rež ec žer it nivnda, at žv nįm biargir, hvars žv a foldv finnr, hvarz ero sottda/žir eža ero seda/žir eža ero vįpnda/žir verar.
34  4	La/g scal gora žeim er ližnir ero, hendr žvį oc ha/fvž, kemba oc žerra, įžr ķ kisto fari, oc bižia selan sofa.
35  4	Žat rež ec žer it tivnda, at žv trvir aldregi vįrom vargdropa, hverstv ert bróžvrbani eža hafir žv feldan fa/žvr: vlfr er ķ vngom syni, žo se hann gvlli gladdr.
36  4	Sacar oc heiptir hyggiat svefngar vera ne harm in heldr; vitz oc vįpna vant er iofri at fį žeim er scal fremstr mež firom.
37  4	Žat rež ec žer it ellipta, at žv viž illo siįir hvern veg at vini; langt lif žicciomcac lofžvngs vita, ra/mm ero róg of risin.»
Anmęrkning til Sigrdrķfumįl
Slutningen af Sigrdrķfumįl er tabt i R ved den store Lacune, som begynder efter Ordene mež seggiom fari. Derimod meddeles Digtet fuldstęndigt i flere Papirafskrifter; de ęldste af disse ere, saavidt jeg véd, Cod. AM. 738 qto eller egentlig fol. form. oblong. (codex oblongus, O), skreven 1680; cod. AM. 166 b oct. fra anden Halvdel af det 17de Aarh. (Q).*)
Da man har al Grund til at paastaa, at alle Papirhskrr. umiddelbart eller middelbart have afskrevet alle andre i nęrvęrende Udgave optagne mythisk-heroiske Kvad (med Undtagelse af Grógaldr, Fjölsvinnsm., Sólarljóš og Forspjallsljóš) efter Skindbųger, som vi endnu have, og da de nęvnte Slutningsvers af Sigrdrķfumįl i det vęsentlige stemme overens med Völsungasagas Paraphrase af det gamle Kvad, saa maa man fra fųrst af vęre tilbųielig til at antage, at Papirhskrr. ikke have afskrevet disse Vers efter en gammel Codex, men at de i senere Tid ere digtede efter Völsungasaga af en lęrd Islęnding, som kjendte R i mutileret Tilstand. Munch (ęldre Edda Udg. S. XI) nęvner ogsaa denne Udfyldning som en af de mistęnkeligste af de i Papirafskrr. forekommende Udfyldninger. Men ved denne Mening har jeg ikke kunnet holde fast. Indre Grunde synes mig at tale umiskjendelig for Versenes Ęgthed.
Naar vi jęvnfųre Versene med Völs., saa finde vi, at de ikke ganske stemme overens med den. Til V. 32 findes intet tilsvarende i Völs.; der skjųnnes ikke at vęre nogen Grund for den, som skulde udfylde Digtets Slutning efter Völs., til at indsętte dette Vers; men derimod var der god Grund for Forf. af Völs., som idethele sammendrager og forkorter, til i sin Paraphrase at forbigaa dette Vers, da V. 28 allerede har indeholdt noget lignende. Heller ikke til V. 36 findes noget tilsvarende i Völs., og heller ikke dette Vers kan da vel vęre vilkaarlig tildigtet i senere Tid.
Hertil kommer, at disse Slutningsvers i Sprogtone og Udtryksmaade helt igjennem have et ęgte gammelt Pręg og paa det nųiagtigste stemme overens med de ųvrige Vers. Hvor stor er derimod ikke i Vegtamskviša Forskjellen mellem de blot i Papirafskrr. forefundne Vers og de, som staa i den gamle Skindbog? Flere Ord og Udtryk i Slutningsversene i Sigrdr. ere forvanskede i Afskrr., men ikke et eneste rųber en modern Forfatter. Formen hvįrz (= hvįrt er) i 33, 4 vilde ikke let vęre brugt af en nyere islandsk Digter, som sųgte at efterligne Olddigtenes Sprog, ti denne Form forekommer, saavidt jeg véd, ingensteds ellers i de os levnede Kvad, men kun i den gamle Cod. AM. 677. Ordet vargdropi synes at maatte stemple V. 35 som ęgte gammelt, ti dette Ord er ellers kun brugt i Grįgįs og der i en mer indskręnket og vistnok mindre oprindelig Betydning. Med Hensyn til sin metriske Bygning er V. 35 ensartet med V. 14. 25 o. fl., men en Islęnding i nyere Tid, som efter Völs. skulde udfylde Hullet i R, vilde neppe have benyttet denne metriske Frihed.
De i V. 34 fremtrędende Skikke og Anskuelser give os heller ingen Ret til at betegne dette Vers som uęgte; det forsvares tilstrękkelig ved fųlgende Ord i Atlamįl: Kna/rr mvn ec ca/pa oc kisto steinda, vexa vel bleio at veria žitt lici.
Rask og Munch slutte Sigrdr. med fųlgende prosaiske Stykke: Siguršr męlti: «Engi finnst žér vitrari mašr, ok žess sver ek, at žik skal ek eiga, ok žś ert viš mitt œši.» Hon svarar: «Žik vil ek helzt eiga, žótt ek kjósa um alla menn»; ok žetta bundu žau eišum meš sér. Disse Ord ere derimod tagne lige ud af Völs. (Fas. I, 172); de forekomme hverken i O eller Q; de passe ikke til den i Sigrdr. fremtrędende Sagnform og kunne derfor ikke fųies til dette Digt. Den Kilde, hvorfra Papirhskrr. have optaget Slutningsversene i Sigrdr., kan jeg ikke paavise; det kan neppe have vęret et gammelt Haandskrift, som har indeholdt den hele Digtsamling. Nęrmere Oplysning om de vigtigste Papirhskrr., som have Sigrdr. fuldstęndigt, gives i Fortalen.